Sidste blogdag

af Carsten

Kære bloglæsere

DER KOMMER EN DAG i en hver blogs liv hvor det er tid til at tage afsked. Bloggen "Levisen" har været aktiv i omkring et år, og vi har bestemt at stoppe mens legen er god. Vi har mange ting om ørerne for tiden, og prøver at nå så meget som muligt inden vi kommer til Danmark i januar og februar.

VI SIGER TAK til alle som har fulgt med, kigget billeder og deltaget i diverse mere eller mindre meningsfyldte meningsmålinger.

Kærlige hilsner
Christina & Carsten

Land of the Long Lost Weekend

digt af Carsten

det er weekend
i grillfesternes land
og solen brænder hud
og mennesket brænder pølser

sort som kul
og svedne løg
barbequesovs og solcreme faktor 30

skoleuniformer med solhatte
vandrer ind i skolebussen
lysebrune aboriginals
og dem med rigtig røde fregner

vi takker for gennemtræk
og dårlig isolation
når brisen bruser gennem
vores hus
in the Land of the Long Lost Weekend

Som tiden dog flyver

Fru Levisen, 1960

Hr. Levisen, 1960

Christina bonket af olm fugl

Advarsel mod bonkende fugle


af CARSTEN

SÅ ER DET IGEN sæson for magpie-angreb. "Altså gid man måtte skyde den", siger en hævntørstig Christina. Denne fredede australske fugl som bliver rimelig olm når man går ind på dens territorium. Christina fik et ordentligt bonk i baghovedet den anden dag.

DE BONKER ALTID FOLK BAGFRA, og derfor har nogen cyklister tegnet øjne på på deres cykelhjelm for at narre den. Andre har sat små antenner på cykelhjelmen for at forvirre fjenden. Min vejleder er bevæbnet med en badmintonketcher og hans kone med en paraply, når de skal fordi byens allermest olme magpie, som uheldigvis bor lige ved indgangen til universitetet

VI BRUGER EN PIND. Det ser lidt voldeligt ud, men vifter man med sin pind over hovedet mens man går gennem den olme fugls territorium, er man ret sikker på den ikke angriber.

HER GIK VI OG TROEDE at fugle var små, søde væsner der kvidrede og sang for at glæde mennesket. Ja, i hvert fald ikke den her kalorius.

Naboer

af Carsten

HAR DU LÅST DIG SELV UDE? spørger jeg min nye nabo, der sidder på cementblokken uden for huset. Det er første gang jeg hilser på hende, for de er flyttet ind for fire dage siden. "Nej, han har smidt mig ud", siger pigen der sidder med et tæppe omkring sig og varmer sig i morgensolen. Hendes ejendele ligger spredt rundt omkring hende. Hun vil ikke have en kop te, hun vil heller ikke have et lift. "Det er fint nok, min mor kommer og henter mig om lidt", siger hun.

NABO I FIRE DAGE. Det var ikke længe. Vi havde ellers glædet os til at få nye naboer, eftersom de gamle vækkede os hver nat ved at tale med skinger stemme i mobiltelefon lige uden for vores vindue.

VORES LILLE rækkehusblok afspejler denne verden på godt og ondt. Yderst har vi "stirreren", som altid kigger på os når vi hænger vasketøj op (især Christina), og som altid byder på øl, som vi altid pænt afslår. Så kommer den sjofle tyske sociolog og hendes kække australske soldat som er flinke nok, og som larmer klart mindst. Så kommer vi, og til sidst altså det nye par, der nåede at bo sammen i fire dage.

DU SKRØBELIGE VERDEN, tænker man så. Vi har endnu ikke haft trang til at holde blokfest, nu må vi se hvad sommeren byder.

tegner og fortæller

kunstner: Sadami Kondo (bragt med tilladelse)

En japansk deltager på kurset "Language and cultural values" (det fag jeg underviste i på University of Sydney i juli) viste sig også at være tegner. Hun kreerede dette smukke og helt naturtro portræt.

Flæskesteg med bønnespiresalat

Til vores store overraskelse (og glæde) opdagede vi for nogen tid siden, at en lille restaurant her i Armidale har flæskesteg på menuen; dvs. det er selvfølgelig ikke flæskesteg 'som vor mor lavede det', men det er nok det tætteste, vi kommer på den attraktive side af det dansk-kulinariske køkken på det ganske australske kontinent. Igennem hele min specialetid har løftet om flæskestegsmiddag været min 'gulerod', og da jeg for et par uger siden endelig kunne sætte frimærker på pakkeposten, bestilte Carsten straks bord på den lille restaurant, og vi fik vores flæskesteg med tihørende salat af bønnespirer...måske ikke det, man som dansker typisk forbinder med flæskesteg, men det smagte himmelsk :)

Hvis der skulle være nogen, der endnu ikke havde hørt det, kan vi her indskyde, at vi kommer til Danmark midt i januar og ca. en måned frem. Vi glæder os til at være lidt 'hjemme', selvom det kun er for en kort tid, og vi ser frem til at være sammen med vores familie og venner. Inden da håber vi dog på at få overtalt Henrik Jensen til at fejre nytår sammen med os i Sydney :)